Om mig

Dyr har altid betydet rigtig meget for mig. Derfor var det oplagt for mig, at få en uddannelse, som ville give mig mulighed for at arbejde med dem.

Jeg startede ud med faglært landmand i 2003, hvilket efterfølgende ledte min vej til Sverige for at arbejde. Her fik jeg øjnene op for Equiterapeutens arbejde med hestene.

Da jeg fik øjnene op for hvad Osteopati kan gøre, var jeg slet ikke i tvivl om at det var den vej jeg skulle gå. Jeg afsluttede uddannelsen til Dipl. Equiterapeut i 2007 og har arbejdet med hestene siden dengang.

Det er blevet til mange kurser, for at holde mig opdateret om hvad der sker af nye behandlingsformer og hundene blev derfor ret hurtigt koblet på.

Jeg ser rigtig mange dyr med skævheder og problemer i bevægeapparatet, og mit ønske er at hjælpe dem bedst muligt for at få et længere og sundere liv.

Det sundere liv gælder ikke bare dyrene og derfor blev jeg i 2015 uddannet som sygeplejerske, hvor jeg den dag i dag arbejder deltid. Dette gør at jeg fortsat kan tage heste og hunde ind i behandling også.

Det gør mig rigtig glad at arbejde som terapeut til kæledyr, fordi jeg ofte ser bevis for, at jeg kan gøre en væsentlig forskel i deres liv.

Jeg synes det er vigtigt at fortsætte med at dygtiggøre sig og derfor har jeg i 2021/2022 været igang med at læse “Canine Osteopat” ved Animal Osteopathy International i England – en fantastisk rejse.