Osteopati
Citat fra A.Taylor Still:
”Search for the disorder:
Find it → Fix it → Leave it and nature will do the rest.
If you remove the cause recovery will follow.
Navnet osteopati stammer fra to græske ord OSTEON = knogle samt PATHOS = indkommende aftryk/præg (fig.) virkning/indflydelse (”lidelse” i relation til sygdom). Osteopatien er et studie af knoglernes indflydelse og relation til sygdomme, årsag og/eller hjælpemidler.

Generelt kan man sige, at osteopati er baseret på anatomi, anatomi og anatomi, samt måden at palpere(berøre) på, plus bevægelighed, samt elasticitet af væv, muskler, led osv.
Osteopatien studerer organismen som én helhed. Livet er karakteriseret af bevægelse, og ens helbredstilstand er afhængig af balance imellem alle disse bevægelser.
Osteopatiens rolle er at genetablere de forstyrrede balancer på alle de funktionelle enheder i kroppen ved at genoprette bevægeligheden af alle væv.
Målet er at alle kroppens strukturer fungerer optimalt.
Måden hvorpå ledene og vævet arbejder sammen er mere vigtig for en osteopat end formen af disse strukturer.
Osteopati kaldes også for manuel medicin, da det er en medicinsk videnskab, som alene benytter sig af manuelle teknikker, dvs. at en osteopatisk behandling foregår udelukkende med hænderne; igennem manipulation, tryk, træk, mobilisation og gnidning – altså uden nogen som helst form for kemiske medikamenter, sprøjter, nåle eller kirurgiske instrumenter.
Osteopati er baseret på traditionelle fag som anatomi, fysiologi, neurologi, patologi (sygdomslære) og biomekanik (hvordan leddene/knoglerne/organerne plus tilhørende ligamenter og muskler bevæger sig i forhold til hinanden i et tredimensionelt plan).