Behandling af heste

Heste der bruges til ridebrug, er konstant i risiko for at pådrage sig skader. Pga. hestenes styrke og størrelse kan de let blive overbelastet, lave en skade, få en seneskade eller andre problemer der sætter hesten ud af spillet i en kortere eller længere periode. Uanset hvor omhyggelige vi er med træning  og pasning af hesten.

Som rytter og hesteejer, gør vi vores yderste for at undgå skader. Vi køber det rette udstyr og sørger for omstopninger og tilpasning af sadlen. Men alligevel kan vi være med til at pådrage vores heste skader og bevægelsesproblemer i vores træning.

Vi får vores heste vaccineret efter gældende vaccinationsregler, raspet tænder og dyrlægen laver en klinisk undersøgelse af hesten, men det er ikke nødvendigvis her et problem bliver opdaget. Mange skader/problemer kommer langsomt snigende, og er vi ikke opmærksomme på at søge hjælp inden det udvikler sig, så risikerer vi,at hesten ikke kan deltage i stævner og/eller rides en kortere eller længere periode.

Smerter og adfærd

Smertepåvirkede heste ændrer adfærd og vaner, så derfor skal man som hesteejer være opmærksom på de små ændringer i hverdagen.

Hvis en sene har været under stræk eller kompression pga. af en låsning andetsteds i kroppen, skal den lige have tid til, at sætte sig igen eller gradvist udvide sig, for ikke at forårsage en skade.

Hvis et led har været overbelastet og under pres pga. fejl vinkel, så ændrer trykket sig i ledkapslen, derfor skal det bruge et par dage til, at genskabe miljøet omkring sig efter en manipulation. Leddet smøres via diffusion, hvilket er trykafhængigt!

Grunde til at søge behandling

  • Nedsat præstation og/eller velbefindende.
  • Skader på muskler, sener eller som rekreation efter operationer mm.
  • For at hindre skader, samt øge præstationen.
  • For at få korrigeret skævheder i skellettet som er forårsaget af muskelspændinger.
  • For at lette genoptræningen efter en skade/ridepause
  • Hesten har en taktfejl/er lettere uren
  • For at bevarer muskulaturen sund ved. fx. boxro.
  • Med mere.

Jeg tilbyder følgende behandlinger:

  • Massage og fasciebehandling
  • Kranio Sakral Terapi
  • Osteopati/Ledmobilisering
  • Akupressur
  • PEMF – dækken; pulserende elektromagnetisk felt
  • Kinesiotape
  • Hjemmeopgaver i forbindelse med behandlingen

Hele pakken tages i brug ved behandling og koster 700kr inkl moms + kørsel.

Såfremt jeg finder noget, der kontra-indikerer en manipulation eller kræver nærmere undersøgelse, henviser jeg til dyrlægen (ikke alt ligger indenfor en osteopats område, jeg er begrænset til funktionelle lidelser, de strukturelle er dyrlægens metier).
I nogle tilfælde kan jeg have behov for supplement af en beslagsmed, det kan dreje sig om et led, som skal aflastes eller følges op pga. hesten ikke har bevæget sig i korrekt balance.

Jeg kan fortælle hvilke led, der ikke er i balance, samt sige hvor aksen nu bryder, men hvordan hesten skal skoes efterfølgende, lader jeg smeden om, på det område er han specialisten.