Behandling af hunde

Lige som os er hunde opbygget af knogler, muskler, ledbånd, bindevæv, sener osv. De kan derfor også få skader af forskellig art.

Problemer kan opstå helt fra fostertilværelsen, være noget de pådrager sig i leg og/eller træning og være noget genetisk der kommer til, at plage dem senere i livet.  Jo ældre de bliver, jo større krav stiller det til fysikken, og som seniorer er vi ofte nød til, at hjælpe lidt ekstra til for, at deres livskvalitet bevares i top.

Kommer din hund til jævnlige sundhedsbehandlinger, så kan der sættes ind længe før der opstår problemer, hvormed skader, smerter og adfærdsændringer bl.a. kan undgås.

Grunde til at søge behandling:

  • Nedsat præstation og/eller velbefindende
  • Nedsat bevægelighed, for meget bevægelighed eller manglende harmoni
  • Korrektion af skævheder og låsninger i ryg, bækken, nakke, brystben, ribben, led m.m
  • Stift arvæv,  stramt bindevæv, spændte og forkortede muskler, fascier m.m
  • Skader på muskler, led, nerver eller efter operation
  • Kroniske smerter, haltheder samt ømme led og muskler
  • Slidgigt, albue-, og hofteledsdysplasi (AD/HD), Osteochondrose (OCD), spondylose m.m
  • Nedsat blodcirkulation og væskeophobning i kroppen
  • Problemer i immunforsvaret, nervesystemet og med fordøjelsen
  • Smertelindre og evt. sænke indtaget af smertestillende medicin (i samråd med dyrlægen)
  • Hjælp til genoptræning efter en skade/hvilepause
  • Forebygge skader, samt øge præstationen på din arbejdende hund
  • Stress og adfærdsændring samt bringer ro og balance i sind og krop
  • Sensitive hunde der har brug for en kropsafbalancering via helt blide teknikker
  • Sensitive hunde der har brug for en anden tilgang og forståelse 

Behandling:

Behandling (inkl. alt) koster 500kr inkl moms og som udgangspunkt skal I komme til mig.

Behandling hjemme hos dig selv er også en mulighed, men da skal I betale for kørsel.

Hvalpetjek inden afrejse fra avler – pr. hvalp (3 til 8 uger gamle) 250kr inkl moms.

Jeg arbejder med massage, osteopati/ledmobilisering, KranioSakralTerapi, akupressur og anvender derudover PEMF (pulserende elektromagnetisk frekvens behandling), samt kinesiotape.

Hvad er osteopati egentligt? 

Osteopati kan beskrives som en blid indirekte form for kiropraktik. Kroppen vil altid forsøge at helbrede sig selv og nå den rette balance, og det er det man udnytter i osteopati. Man behandler både det muskulo-skeletale system, det neurofysiologiske og nervesystemet. Det er en indirekte metode, der ”opfordrer” kroppen til at rette sig selv, og der anvendes ingen hårde vrid eller tag.

Aktive hunde pådrager sig oftere skader end rolige hunde, det siger sig selv. Men hvad vi måske ikke lige tænker på er, at små slag også kan være et problem for hunden. Der kan f.eks komme forskydninger i nogle af alle de små knogler kraniet består af.

Kæbeknoglen får også let skub og kommer ikke altid tilbage i sit helt rette leje. Muskler omkring kæben vil forsøger at kompensere for skævheden medførende spændinger og smerte. Disse forplanter sig ned igennem kroppen da kraniet, hvirvelsøjlen og korsbenet er uløseligt forbundet via den hårde hjernehinde (Dura Mater). Bliver skævhederne ikke korrigeret kan det på længere sigt give halthed og nedsat præstation. Ved kranio-sacral terapi retter man skævhederne. De fleste hunde nyder behandlingen, dog kan gamle skader give anledning til at hunden vægrer sig i starten. Kranio-sacral terapi anvendes sammen med osteopati og akupunktur.

Skader opstår let:

Når vores hunde arbejder, går tur og leger med andre hunde kan de let pådrage sig skader. Det kan være skader på ledbånd, ledkapsler, senetilhæftninger, muskler og knogler. Skader kan være mere eller mindre alvorlige.

Nogle gange sker der overrivning af ledbånd (f.eks. korsbåndene i knæet) eller muskelfibre (fibersprængninger) og i værste fald knoglebrud. Små forskydninger i led som nakke, ryg og hofte (subluksationer) opstår let under voldsom leg og på længere sigt kan det medføre symptomer andre steder i kroppen. Typisk ses halthed opstået pga. små skævheder i hvirvelsøjlen. Heldigvis er skaderne ikke altid af så alvorlig karakter, men nok til at hunden ikke kan virke optimalt og får nedsat præstationsevne.

Når hunden er tændt på sin opgave/arbejde, det være sig jagt, hyrdning, kørsel eller agility har den tendens til at glemme sine smerter og skader. Føreren mærker ikke umiddelbart at hunden har et problem. Men det viser sig bl.a. på agilitybanen, hvor hunden løber lidt langsommere eller måske vægrer sig ved nogle opgaver.

OSTEOPATI TIL DIN HUND ER MED TIL, AT SIKRE FRI BEVÆGELIGHED OG VELVÆRE FOR HUNDEN.

-Tina Bundgaard